VEDTÆGTER
for
LokalListen (L)
i Faxe Kommune
§ 1
Formål.
At samle Lokallistens vælgere i Faxe Kommune.At fremme en tidssvarende repræsentativ politik for kommunen, fri af partipolitik og særinteresser.
§ 2
Alle borgere i Faxe Kommune med interesse for Lokallisten kan blive medlem.Medlemmerne i Lokallisten skal have respekt for andre menneskers værdier og forskelligheder.
§ 3
Foreningen skal som minimum afholde møde to gange årligt, hvor der gives mulighed for at drøfte Lokallistens lokale, aktuelle kommunalpolitiske holdninger og visioner.
§ 4
I forbindelse med valg fremkommer medlemmerne med kandidatforslag til det af bestyrelsen nedsatte kandidatudvalg som højst består af 7 medlemmer.Kandidatudvalget vælger selv sin formand og tilrettelægger opstillingsmødet.Opstillingsformen fremgår af allonge til vedtægterne.
§ 5
Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer, der vælges på den årlige generalforsamling.Endvidere vælges 2 suppleanter og 2 bilagskontrollanter samt 1 suppleant for disse.
Afstemningen vedrørende valg afgøres skriftligt, såfremt 1 medlem kræver det.I ulige år er 2 medlemmer på valg.I lige år er 3 medlemmer på valg.Suppleanter til bestyrelsen, bilagskontrollanter samt disses suppleant, er på valg hvert år.Genvalg kan finde sted.
§ 6
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, sekretær og kasserer.
§ 7
Generalforsamlingen indvarsles ved annoncering via e-mail, SMS og ved særlig anmodning herom, pr. brev, senest 4 uger før. Eventuelle forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.Forslagene bekendtgøres ligeledes på hjemmesiden senest 8 dage før generalforsamlingen.Generalforsamlingen skal afholdes inden udgangen af marts måned.
§ 8
På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
- Valg af stemmetællere
- Valg af dirigent
- Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
- Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
- Fastlæggelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af bestyrelse, bilagskontrollanter og suppleanter.
- Kommunalpolitisk orientering fra byrådsgruppen
- Eventuelt.
§ 9
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes på begæring af,
- 3 bestyrelsesmedlemmer
- et flertal af byrådsgruppen
- hvis 20 % af medlemmerne skriftligt begærer det overfor bestyrelsen.
§ 10
Alle beslutninger i såvel bestyrelsen som generalforsamlingen træffes med almindeligt stemmeflertal.
§ 11
Foreningen tegnes af formand og kasserer i fællesskab.
§ 12
Lokallistens byrådsgruppe og dens enkelte medlemmer er i deres politiske arbejde uafhængige af bestyrelsen.
§ 13
Foreningen kan kun opløses på en i dette øjemed indvarslet generalforsamling. I tilfælde af opløsning fordeles eventuelle midler til kulturelle formål i Faxe Kommune efter generalforsamlingens beslutning.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 5. marts 2020.
Jens Jørgen Balle Knudsen
(sign.)