Erhvervsliv og bosætning er fælles om at efterspørge gode rammebetingelser fra Faxe kommune.
Erhvervslivet i kommunen spænder fra servicefag, detailhandel, rådgivning, landbruget, håndværksvirksomheder og produktion m.m. Vi arbejder for at skabe de bedst mulige rammevilkår for de iværksættere og virksomheder, der er i kommunen, men også for at gøre os attraktive for etablering af nye erhverv udefra.
LokalListen lægger vægt på at både borgere og virksomheder oplever, at det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Faxe Kommune. Det fordrer en god infrastruktur, effektiv sagsbehandling, velfungerende institutioner og et rigt kulturliv.
Vi går ind i konkrete sager for at medvirke til udvikling af virksomhederne og sætter initiativer i gang, der synliggør kommunens samlede potentiale indenfor oplevelsesøkonomien.
Det sker bl.a. ved at:
- Udbygge og fastholde den hurtige sagsbehandling af ansøgninger fra virksomheder, f.eks. vedrørende udvidelse af kapacitet i form af bygninger og andre tiltag
- Vi samarbejder tæt med Business Faxe, som er byrådets ”talerør” til virksomhederne
- Infrastruktur og offentlige transportmidler understøtter logistik og arbejdskraftens bevægelse, såvel inden for som til og fra kommunen
- Udbygge bymiljøerne som centrum for en velfungerende detailhandel
- Samarbejdet med VisitSydsjælland-Møn fastholdes og samarbejdet med Business Faxe TuristForum udbygges
- Vi genindfører ikke dækningsafgift for erhvervslivet i kommunen