Vores børn skal tilbydes dagtilbud og en folkeskole af høj kvalitet, der sikrer en tryg, udviklende og indholdsrig opvækst i et tæt samarbejde med forældrene.
Ansatte i skoler og institutioner skal have gode arbejdsforhold, så vi fastholder og tiltrækker medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer.
Der skal være dagtilbud og skoler i alle byområder. Børn og unge skal ikke tvinges ud i at rykke rundt som følge af optimeringer og økonomi.
LokalListen er meget optaget af, at børn og unge får en god hverdag. Derfor har vi bl.a. arbejdet for, at der etableres et kommunalt Ungdomsforum, hvor de unge involveres i udviklingen af nye tilbud og justeringer i de eksisterende.
Vi arbejder for, at vores børn og unge skal få en tilknytning til Faxe Kommune, så de efter endt uddannelse bosætter sig i kommunen og stifter familie her.
For at nå i mål på disse områder, er det afgørende at:
- Normeringerne i dag- og fritidstilbud skal svare til de opgaver, der skal løses
- Kapaciteten skal kunne tilpasses hurtigt, i takt med efterspørgslen
- Der skal fortsat være et klubtilbud til de unge i de større byer
- Klubmiljøerne skal understøtte og fremme de unges interesser og være med til at sikre et spændende ungdomsliv
- Alle elever skal have det skoletilbud, der er bedst for dem og for familien. Vi ønsker at elevens hverdag er sammenhængende og uden unødige skift
- Klassekvotienter som ikke overstiger 24 elever i klassen
- Der findes det nødvendige antal dagtilbudspladser i alle områder, gerne fleksible pladser, så de kan bruges til både vuggestue og børnehaver
- Gode forbindelser til de videregående uddannelsessteder udenfor kommunen.