Miljø og natur – som fælles ansvar

Et sundt miljø er fundamentet for trivsel og biodiversitet. Vi vil beskytte drikkevand, jord og luft mod forurening og overbelastning. Det betyder bl.a. stop for sprøjtemidler på kommunale arealer, skærpet kontrol med terrænregulering og krav til virksomheder om miljøhensyn.

Natur skal ikke kun bevares – den skal genoprettes og styrkes. Vi vil udpege nye naturzoner, beskytte enge, skove og vandløb, og skabe sammenhæng mellem naturområder med fx levende hegn og faunapassager. Kommunens egne arealer skal være forbilleder i naturvenlig drift.