Bedre infrastruktur – til hverdagen og fremtiden

Faxe Kommune skal have en infrastruktur, der understøtter både daglig mobilitet og langsigtet udvikling. Lokallisten vil opdatere og udbygge den politisk vedtagne trafikhandleplan – med mulighed for årlige prioriteringer og konkrete anlægsønsker, fx flere og længere cykelstier og bedre forbindelser mellem lokalområderne.

Vi lytter til borgerne
Vi bakker op om ønsket om natbus til Karise – rejst via borgerforslagsordningen – og vil tage dialogen med nabokommuner for at finde løsninger.

Styrket kollektiv trafik
Vi følger aktivt udviklingen i togtrafikken, både Østbanen og Lille Syd, og arbejder for flere afgange mellem Haslev og Faxe. Nærbusordningen har vist sit værd og bør gøres permanent og udvides til flere områder.

Fremtidssikret infrastruktur
Vi arbejder for nordvendte motorvejsramper ved Ulse og en mulig omfartsvej ved Rønnede.