Søndag den 20 april blev der afholdt koncert i Kultunariet i Haslev, hvor Ensemble Storstrøm gav en god og alsidig oplevelse. Der var værker fra Mozart og herunder fra Figaros bryllup, Tryllefløjten samt fra Don Juan.
To spændende unge solister, Helle Gössler Christensen og David Kragh Sørensen. Efter pausen kunne musik af Dvorák nydes for fuld udblæsning.
3. maj samme sted havde Saum – Nordisk Musikteater en nordisk opera-saga med titlen Vølvens Dom. En spændende og anderledes musikforestilling, hvor hovedpointen var om menneskene går under eller om de får en chance for at rette op på klodens ubalance. Utrolig dygtige medvirkende i denne musikforestilling, hvor man fik flere aktuelle emner med hjem, som man selv kunne reflektere over.
Jeg var vidne til to meget forskellige kulturelle oplevelser og glædes som formand for Plan & Kulturudvalget over, at begge oplevelser var økonomisk støttet af udvalget. Ligeledes kan man kun glædes over den flotte sal og den særdeles gode akustik.
René Tuekær (L)
Formand for Plan & Kulturudvalget
Solvænget 16
4640 Faxe